Sider

Velkommen til Haveselskabet Hals gamle side.

Vi er en havekreds med base i Gl. Hals Kommune, og vi afholder bl.a. foredrag, åbne haver, plantemarkeder og juledemonstrationer.
Bloggen her er vores gamle vindue ud til verden, og her lægges ikke nyt op.
Vores nye hjemmeside, er en lokalside på haveselskabet.dk og findes her haveselskabet.dk/hals, alle væsentlige oplysninger findes på den side.

Vi har endnu et vindue, følg linket her til Facebook

Velkommen i Haveselskabet Hals


tirsdag den 14. januar 2014

Årsprogram 2014

Så er årsprogrammet færdigt. Se det hernedenunder!
Fremover vil det ligge i fanen Kalender 2014.
Vi ses til interessante foredrag og i spændende haver.

Havehilsen fra
Bestyrelsen i Hals Havekreds








Generalforsamling
Tirsdag d.11. februar kl.19 til ca. 19.30

Generalforsamling ifølge vedtægterne.
Sted: Den store sal - Fjordparken 2, 9370 Hals

Foredrag ved Anne Marie Pedersen, Lønbæk Planteskole.
(efter generalforsamling)
Tirsdag d.11. februar kl. ca. 19.30

Anne Marie vil fortælle om sjældne buske og træer, og har planter med til
fremvisning og salg. Se mere på www.loenbaek.dk . Ingen tilmelding.
Pris : Medlem 60 kr. - ikke medlem 80 kr. inkl. Kaffe og brød.
Sted: Den store sal - Fjordparken 2, 9370 Hals
Ingen tilmelding


Foredrag ved Kalle Kristensen
Tirsdag d.8. april kl. 19

Kalle vil fortælle om planter fra sin have, bl.a. Juleroser, Hepatica anemoner, liljer, primula, Trillium og pæoner, og om hvordan man anlægger et skovbundsbed.
Salg af planter denne aften. Se mere på www.kalle-k.dk
Pris: medlem 50 kr - ikke medlem 70 kr. Inkl. kaffe og brød.
Sted: Den store sal - Fjordparken 2, 9370 Hals
Ingen tilmelding


Plantemarked i Brønderslev
Lørdag d.3. maj kl. 9 – 12

Plantemarked arrangeret af Nordjyllands Afdeling.
Sted: Hedelund, (rhododendronpark) , Brønderslev


Plantemarked i Hals
Lørdag d.10. maj kl. 9 – 12

Alle kan købe og sælge planter. Planterne skal være pottede og fri for flerårigt
ukrudt samt forsynet med plantenavn. 
Sted: Torvet, Hals


Limfjordens skønne haver
2 dages bustur torsdag d.29. til fredag d.30. maj

Arrangeret i samarbejde mellem:
Aalborg, Hammer Bakker, Hals, Nibe og Midthimmerlands Havekredse.
Besøg i haver mm. i den vestlige del af Limfjorden, bl.a. rhododendronhave, Jenle, Hullet på Salling, Heides planteskole, lille byhave med sten, have med speciale i pæoner, havekunst ved jammerbugtens kyst. Overnatning på Hotel Limfjorden i Thisted.
Pris: 1525 pr.person
Mere information findes på www.haveselskabet.dk/event/limfjordens-skønne-haver
eller ved henvendelse til Else Fink, tlf. 20847102, email: fink@os.dk eller
Annalise Kornum Larsen, tlf. 29262984, email: soholm@stofanet.dk

Flyttes til september pga. af sammenfald med Bangsbo Blomsterfestival - dato senere.
Støbekursus 
Lørdag d.31. maj kl.9.30 – 16

Kom og lær at støbe havetrug eller fade der ligner et blad. osv
Morten Lyngsaa og Elsebeth Jørgensen fra Hals Havekreds vil instruere og vejlede. 
Kursusforløb:
Lørdag d.31. maj kl. 9.30 – 16 støbes der, og pakkes ned med plastik.
Søndag d. 1. juni mellem kl. 14 – 16 pudses kummerne af og pakkes ned til langsom afhærdning.
Fredag den 6. juni kl. 16-18 afhentes kummer og fade.
Inden kurset starter sendes på mail, lister med, hvad man skal medbringe. 
 Max. 20 deltagere.
Bindende tilmelding senest d.15. maj til:
Elsebeth Jørgensen på 24987481 eller ejhals@live.dk
Pris: 150,00 kr. Med i prisen er 4 støbte ting,
Sted: Thyboesminde Stauder, Skivervej 80, 9362 Gandrup.


Åben have hos Dorte og Simon Poulstrup
Tirsdag d.3. juni kl. 18 – 21
Dorte har en stor landbohave med stier, drivhus, højbede, rhododendronbed og staudebede. Dorte siger, det er en have i forandring, planterne flyttes fra sted til sted i forsøg på at skabe ro. Omme bagved har Simon plantet 70 frugttræer, 35 forskellige slags, æbler, pærer, blommer, moreller og kirsebær.
Adresse: Aalborgvej 203, Holtet, 9362 Gandrup
Entré: 20 kr/person som går til Hals Havekreds


Åben have hos 
Mette Pallisgaard og Mogens Pedersen
- Thyboesminde Stauder 

Onsdag d.11. juni kl. 18 – 21

Mette Pallisgaard er nybegynder og har interesseret sig for haven i 4-5 år. Mettes have ligger fortrinsvis i halvskygge, hvor der er store staudebede. Bedene er lavet i samarbejde med Thyboesminde Stauder, hvor Mette frit fylder bedene op.
Foran huset mod vejen har Mogens Pedersen rhododendronbede og på fjordsiden et stort spejlbassin omkranset af lavendelhæk inderst og bøgehæk yderst.
Adresse: Skivervej 73, 9362 Gandrup
Entre: 20 kr/person som går til Hals Havekreds.

Thyboesminde Stauder har åben have og planteskole samme aften. Denne aften med
-15% på alle planter for Haveselskabets medlemmer, så husk medlemskort.
Adresse: Skivervej 80, 9362 Gandrup - Entre: gratis


Bustur til Enemærkets Hostahave og Lønbæk Planteskole
Søndag d.17. august 1-dagstur

Enemærkets Hostahave, Ringkøbing, kæmpestor have fyldt med hostaer i alle afskygninger + salg. www.enemaerkets-hostahave.dk
Lønbæk Planteskole, Holstebro, sælger sjældne træer og buske. www.loenbaek.dk
Afgang Hals Rutebilstation Kl. 8.00, opsamling Springvandspladsen, V.Hassing kl 8.15.
Kaffepause med rundstykke på vej ned, medbragt madpakke+ drikkevarer indtages i Enemærkets Hostahave, kaffe og kage spises hos Lønbæk Planteskole.
Forventet hjemkomst: kl. ca. 18
Pris: 300 kr. medlem/ 400 kr. ikke medlem (inkl. entre, rundstykke, kaffe og kage)
Bindende tilmelding: Senest d.1.agust til Morten Lyngsaa på 20221928 eller morten.lyngsaa@gmail.com

Åbne Haver
hos Inga og Poul Erik Madsen - Lene Jensen og Peter Møller 

torsdag d.21. august kl. 18 – 21

Inga og Poul Erik Madsen, Sønderskovvej 118, 9370 Hals. Landbohave med meget bunddække, indhegnede roser, lidt blomster og grønt, vinmark og en stor køkkenhave. Have med lidt vedligehold, udsigt til Limfjorden og tid til golf.

Lene Jensens og Peter Møller, Sønderskovvej 101, 9370 Hals. Have på naturgrund med udsigt til Limfjorden. Der er bede med stauder og roser, køkkenhave, hønsegård, frugttræer og bålplads. Projekt med tang til jordforbedring. Centrum i haven er det 4 år gamle orangeri.

Entré: 20 kr/person i hver have, som går til Hals Havekreds.


Workshop – omplantning af orkideer
Tirsdag d. 16. sept. Kl.19

Morten Lyngsaa vil først fortælle om hvordan og hvornår man
omplanter forskellige orkideer, dernæst er der omplantning af
egne medbragte orkideer.
Medbring max.3 orkideer til omplantning, helst Phaleanopsis.
Pris: medlem 60 kr. – ikke medlem 80 kr.
(inkl. lille pose orkidejord + kaffe og brød)
Sted: Den store sal - Fjordparken 2, 9370 Hals
Bindende tilmelding: senest d.9. september til Morten Lyngsaa på 20221928 eller morten.lyngsaa@gmail.com


Juledemonstration med Jeppe Urban
Onsdag d. 12. november kl. 19

Jeppe Urban er udlært blomsterbinder hos Tage Andersen og ligeledes uddannet som landskabsarkitekt. Jeppe er ansat i Haven i Hune for både at videreføre haven i Anne Justs ånd samt tilføre ny inspiration.
Amerikansk lotteri med dekorationer som gevinst.
Pris : Medlem 60 kr. - ikke medlem 80 kr. inkl. Kaffe og brød.
Sted: Aulaen på Hals Skole, Skovsgaardsvej 1, 9370 Hals.
Ingen tilmelding.





1 kommentar:

  1. Sikken et flot program I har lavet for året 2014. En skam der er så langt derop!

    SvarSlet